Nyt SIMAC udvikler mere end maritim innovation
Visionerne for Det ny SIMAC i Svendborg fik et løft, da arkitektkonkurrencen blev afsluttet i slutningen af Februar 2019. SIMAC vil med det nye maritime uddannelsescenter på Nordre Kaj på Svendborg Havn kunne fortsætte og udvikle det høje ambitionsniveau for den maritime industri i et nyt, samlet campus med rammer i verdensklasse. Og det er ikke kun SIMAC der vil drage gavn af de nye uddannelsesfaciliteter.
Allerede nu er det klart, at det ny SIMAC ikke kun kommer til at påvirke vidensdannelsen i det maritime erhverv, men også som erhvervsfremmende samarbejdspartner i udklækningen af fremtidens maritime talenter til erhvervslivet. Med Rocket57, vil disse talenter også kunne finde muligheder i innovative startups med udspring i Rocket57’s Startup Accelerator, der ligeledes har base i Svendborg.
Med det ny SIMAC og ambitionsniveauet præsenteret af bl.a. SMUC fonden og A.P. Møller Fonden samt Mærsk og andre interessenter, skal man notere sig ved de mange værditilføjelser associeret til maritim innovation, der vil følge med et topmoderne maritimt uddannelsesmiljø som dette. Det ny SIMAC er ikke bare en uddannelsesinstitution. Ved at bygge ambitiøst, så går man ind og påvirker tiltrækningsevnen af interessenter, hvilket vi i Rocket57, ser meget positivt på. Af arkitekttegningerne kan man se, at man tænker et moderne æstetiske udtryk ind i en tidsmæssigt gammel by. Det er vovet, men også tiltrængt. Man placerer bygningen i et område, hvor folk i fremtiden gerne vil færdes – borgere og turister – hvilket vil bringe nye mindre erhvervsmuligheder med sig som skal understøtte denne målgruppe. Det bliver ideelt for iværksættere med mindre spændvidde. Oplevelsesøkonomien får også et nyk opad på den konto, hvilket er for alle der mangler håndgribelighed i Svendborgs Cittaslow-koncept. Erhvervsmæssigt vil projektet også påvirke hele den sydfynske region, bl.a. ved at positionere området som et maritimt epicenter. Dette kan være med til at understøtte Fyns Maritime Klynge og bevæge sig ud i afgreninger, så som den Marine Bioteknologiske industri. Dette er naturligvis noget som vi i Rocket57 bifalder da det vil have en positiv indvirkning på både marine og maritim innovation
En Maritim Klynge kræver tre elementer
Hvis man vil danne en klynge, så er Det ny SIMAC en meget central faktor.
Man ser oftest, bl.a. erfaret fra robot-, sundheds- og IT branchen, at klynger består sig bedst når to ligeværdige elementer udfolder sig samhørigt; forskning/uddannelse og erhvervsliv. I kombination skal disse to elementer tiltrække det tredje element; de personer som operationelt skal løfte klyngens medlemmer. Der hvor den sydfynske region bør kæmpe, er klart på erhvervstiltrækning og borgertiltrækning af det yngre uddannede segment. Frem for at være et udkantsområde, som man flytte fra fordi man er tvunget til fx. at læse videre, og først flytter tilbage når man er sat. Så bør man positionere sig som et sted hvor der er muligheder at hente og hvor erfaring kan vokse hos eksempelvis nyuddannede. Her vil Det ny SIMAC og den tilknyttede erhvervspark være et vigtigt element, uanset holdninger til den arkitektoniske plan.
Maritimt center med visioner
Byggeprojektet, der er forankret i SMUC Fonden, startede op i 2018 med en projektkonkurrence og man forventer at være færdig med indflytning i midt-2022. Visionen for det ny SIMAC er gode og imødekommer dertil også mange af Rocket57s hensigter med, at skabe en Startup Accelerator:
- Det ny SIMAC hjælper med at fastholde Danmarks internationale førerposition inden for de maritime erhverv.
- Som stærk vidensinstitution kan Det ny SIMAC være med til at udvikle de maritime erhverv.
- Det ny SIMAC får endnu bedre muligheder for samarbejde mellem forskning, erhverv og uddannelse, hvilket vil øge innovationshøjden og vækstskabelsen.
- Det ny SIMAC styrker en attraktiv fødekæde af private arbejdspladser, kommunale arbejdspladser og stærke uddannelsesinstitutioner.
- Med sine unikke rammer og placering bliver Det ny SIMAC et eksempel på fremtidens uddannelsesinstitution – i et samlet og mere dynamisk campus.
Projektet er bliver muliggjort takket være en donation på 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Det samlede finansieringsbehov er på 310 millioner (ex. moms) og pengene er fundet.
Det ny SIMAC, som i alt bliver 12.500 kvadratmeter stort, vil ifølge arkitekterne bag, C.F. Møller Architects og Effekt Arkitekter, indeholde:
- Fællesarealer på 1.880 kvadratmeter. Herunder Campustorvet, Open Learning Center og Student Service Area.
- Undervisningsarealer på 6.585 kvadratmeter. Herunder undervisningslokaler i forskellige størrelser, to auditorier, en række forskellige laboratorier/værksteder samt simulatorcenter med virtuelle læringsmiljøer.
- Administration på 320 kvadratmeter med kontorer og mødelokaler til ledelse og administration.
- Teknisk service på 1.215 kvadratmeter. Herunder teknikrum, vaskerum, depoter og servicefaciliteter fordelt i bygningen.
Læs mere om Det ny SIMAC på hjemmesiden: http://www.smuc.dk. Læs meget mere Rocket57 acceleratoren for Marine Bioteknologiske startups her: https://rocket57.co.